Rideklubben (RORK)
  • PDF
  • Udskriv
  • Email
Rosenholm og Omegns Rideklub

Månedens forening i Syddjurs kommune i september 2010

Faciliteter

Certificeringer

Værdier

DSC01164DSC01171


Rideklubbens historie

I begyndelsen af 90erne startede det som en lille rideklub.
Kommunen ejede jorden og for lånte penge byggede man en hal. Det lån er lige betalt ud nu. Man fik tilskud fra kommunen til aktiviteterne og en berider blev ansat. Der var rigtig mange medlemmer. Efter en del år kørte de frivillige imidlertid træt, og da der også var økonomiske problemer, besluttede man at lukke.

I 2005 kom der friske hestefolk til, og de startede den nuværende klub. Der er styr på både organisering og økonomi, så det går godt i dag.

 

Rideklubbens formål:

Formålet er at skabe et dejligt og spændende ridemiljø. Et sted hvor børn og voksne kan mødes om et aktivt fritidsliv. 

Gennem fællesskab om hesten skabes megen kontakt på tværs af aldersgrupper. Vi kan rumme mange forskellige mennesker, hjælper hinanden og har omsorg for hinanden. 

 

I formålsparagraffen står der:

Klubbens formål er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmerne til udøvelse af denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens brug og pleje.

 
Klubben skal tilstræbe at: 

 Sikre dyrenes adfærd og velfærd 

Satse bredt, specielt på børns interesse for ridesporten 

Tilføre viden, respekt og omsorg for hinanden og dyrene 

Skabe trivsel og behagelig atmosfære for medlemmerne 

Opbygge et sundt og socialt netværk og fællesskab 

Udvikle familieaktiv fritid 

Gøre klubben til et attraktivt sted at være 

Introducere de mange forskellige discipliner indenfor ridesporten 

Sikre de bedst mulige forhold i undervisningen 

Udvikle og undervise rytterne efter den enkeltes ambitioner 

Gøre ridesporten økonomisk tilgængelig for alle

 

Hvordan er rideklubben organiseret:

Rideklubben har en bestyrelse på 6 medlemmer + suppleanter.

Rideklubben lejer sig ind hos Ridecenteret, som har ansvar for hal og ridebaner, vedligeholdelse af de fysiske rammer.

Rideklubben står for den daglige drift d.v.s. udlejning af bokse, ansættelse af lærere og staldpersonale, undervisning, folde, stævner m.m.

Klubben har ca. 12 elevheste, og der er opstaldet ca. 25 privatejede heste.

 

Beskrivelse af møder/hverdagen:

Bestyrelsen holder møde 1 gang om måneden.

Staldmøde med de private  holdes 1 gang i kvartalet.

Centerbestyrelsen holder møde 1 gang i kvartalet.

Der afholdes hvert år fastelavns- og julestævne med ringridning og anden underholdning.

Om sommeren er der 1 ridelejr, hvor deltagerne bor i telte på stedet.

Der afholdes også en sommerfest hvor man griller og hygger sig.

3 gange om året er der arbejdsweekend

Desuden afholdes kurser i regler inden for Dansk Rideforbund, ting der rør sig inden for ridesport, rytterens sikkerhed og hestens

røgt og pleje m.m.

 

Større arrangementer:

Klubstævne.

Afholdes 4 gange om året. Den der sammenlagt får flest point får årets pokal.

Disse stævner er åbne for alle inden for distriktet.

Distriktstævne

September 2011 – 1 hestestævne.

 

Alt arrangeres af frivillig arbejdskraft


Hvordan får vi nye medlemmer:

 

Hovedsageligt ved mund-til-mund-metoden.

Her bliver man behandlet ordentligt, og det  giver god omtale.

Derudover via hjemmesiden og annoncer i lokalavisen.

 

Visioner for fremtiden:

Vi vil gerne have nogle rammer, der tilgodeser den brede målgruppe, der kommer.

Almindelige elevhold. Gerne flere voksne.

Specialiserede elevhold. F.eks. børn og unge med ADHD eller autisme og voksne med psykiske problemer. Det kræver ro og faste rammer.

Private ryttere. Tilbyde mere undervisning.

Åbne op som klub. Lave gangsti og ridesti rundt i miljøet. Borde og bænke rundt omkring og en bålplads, så stedet alt i alt bliver mere indbydende og tilgængeligt.

Bedre lokaleforhold, så vi f.eks. kunne fastholde teenagere, der har lyst til at hygge sig lidt i varmen ind imellem.

En ridehal mere.

En sådan ridehal ville eventuelt også kunne bruges af andre grupper f.eks. hundeforeninger, petanqueklubber, dagplejemødre, børnehaver om formiddagen, hvor der ikke er så meget behov for os.

 

Lige nu er vi i gang med at søge diverse fonde. Vi skal bruge omkring 1,5 mill.

Vi ville gerne kunne tilbyde Hornslet og omegn et ridemiljø og et udendørs sted, hvor der er plads til alle, hvor det er rart at komme og hvor der er liv.

Billede_834

Senest opdateret: Søndag, 12. februar 2012 11:50