HomeKlubbenKlublove og vedtægter

Klublove og vedtægter

Klublov (4. udgave)

§1.

Navn og hjemsted:

               Klubbens navn er "Rosenholm Rideklub"

Forkortelse:

               RORK

Klubbens hjemsted:

               Syddjurs Kommune               

Klubbens stiftelsesdato:

               10. oktober 2005

Udarbejdelsesdato:

               Februar 2016

Udarbejdet af:

              Pia Rostgaard, Karin Jensen

§2.

Formål:

Klubbens formål er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmerne til udøvelse af denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens brug og pleje.


Klubben skal tilstræbe at:

  • Sikre dyrenes adfærd og velfærd
  • Satse bredt, specielt på børns interesse for ridesporten
  • Tilføre viden, respekt og omsorg for hinanden og dyrene
  • Skabe trivsel og behagelig atmosfære for medlemmerne
  • Opbygge et sundt og socialt netværk og fællesskab
  • Udvikle familieaktiv fritid
  • Gøre klubben til et attraktivt sted at være
  • Introducere de mange forskellige discipliner indenfor ridesporten
  • Sikre de bedst mulige forhold i undervisningen
  • Udvikle og undervise rytterne efter den enkeltes ambitioner
  • Gøre ridesporten økonomisk tilgængelig for alle

 

 §3.

Klubben er medlem af Dansk Ride Forbund (DRF) under Danmarks Idræts-Forbund, hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds reglement og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbunds voldgiftsbestemmelser.

§4.

Medlemmer:

I klubben kan optages følgende medlemmer:

Juniormedlemmer til og med det år, de fylder 17 år.

Aktive seniormedlemmer fra og med det år, de fylder 18 år.

Passive seniormedlemmer fra og med det år, de fylder 18 år.

Passive medlemmer har samme rettigheder som øvrige seniormedlemmer, men de kan ikke benytte klubbens faciliteter. Stævnemedlemmer er startberettiget til stævner under DRF. Bestyrelsesmedlemmer og ansatte er kontingentfrie.

Medlemskabet er gyldigt, når skriftlig anmodning herom er modtaget af bestyrelsen, men først opnået, når kontingent er indbetalt. Kvittering er medlemsbevis, og giver rettigheder og pligter.

Optagelse af umyndige kræver samtykke fra forældre/værge.

Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen med mindst én måneds varsel ti l 1. januar eller 1. juli.

 

 

§4A.

Æresmedlemmer:

Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag udnævnes på en generalforsamling. Diskussion om forslag kan ikke finde sted, men forslaget kan på begæring underkastes en skriftlig afstemning. For vedtagelse kræves en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer.

Æresmedlemmer betaler ikke kontingent, har stemmeret på generalforsamling og er valgbare til bestyrelsen.

 

§5.

 Hæftelse:

Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtelser.

 

 §6A.

Karantæne/ udelukkelse:

Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opføre sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantæne.

Medlemmet skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemning finder sted.

Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.

Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.

 

§6B.

I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamling, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamling afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne).

Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig.

Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Ride Forbunds Ordens- og Amatørudvalg inde 4 uger.

 

§6C.

I det af §6B omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride Forbund Ordens- og Amatørudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idræts- Forbund (eksklusion).

Der betales fuldt kontingent i karantæne-perioden og medlemmet må ikke deltage i klubbens aktiviteter. Karantænen kan medføre bortvisning fra klubbens områder. For §6B og §6C gælder, at kontingent for indeværende periode skal betales.

 

§7.

Kontingent:

Medlemskontingent for næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen for et år af gangen og forelægges på den ordinære generalforsamling til endelig godkendelse.

For aktive medlemmer opkræves medlemskontingent halvårligt forud og er forfalden til betaling den 1. januar og 1. juli.

For passive medlemmer opkræves medlemskontingent forud en gang årligt og er forfalden til betaling den 1. januar.

Er kontingentet ikke betalt senest 3 måneder efter forfaldsdato, kan medlemmet rettigheder ophøre, og vedkommende kan kun genoptages på ny mod betaling af restance samt påløbende kontingent, indtil lovlig udmeldelse har fundet sted.

Forfaldent kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter at have modtaget påkrav herom. Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar overfor generalforsamling.

 

§8.

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Bestyrelsen fastsætter selv sin dagorden.

Ethvert udvalgs arbejdsområde, ansvar og beføjelser skal præciseres i en til ethvert udvalg hørende funktionsbeskrivelse.

Bestyrelsen består af en formand, en kasserer, en sekretær og yderligere 3 medlemmer.

På generalforsamlingen vælges 6 medlemmer til bestyrelsen samt 2 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær (forretningsudvalg) og 3 bestyrelsesmedlemmer med reference til hvert deres udvalg.

Det tilstræbes at formand og 2 bestyrelsesmedlemmer kan afgå i ulige år, mens kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer kan afgå i lige

Generalforsamlingens juniorer vælger selv juniorrepræsentant til bestyrelsen samt juniorsuppleant. De valgte må ikke være fyldt 18 år i det år de vælges.

Juniorrepræsentanten er på valg hvert år, mens alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 2 år

Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, de er fyldt 18 år.

Følgende udvalg skal til enhver tid være etableret i klubben:

  • Forretningsudvalg, der består af formand, sekretær og kasserer
  • Sportsudvalg
  • Juniorudvalg
  • PR og sponsorudvalg

I tilfælde af vakance for formanden eller andet bestyrelsesmedlem indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes pladser er vakante, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling. Efter indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny.

Da klubben modtager kommunale lokaletilskud må følgende grupper af personer ikke indvælges i klubbens bestyrelse:

-        Ejere og forpagtere (samt disses ægtefæller eller samlevere) af det ridecenter, hvor klubben holder til såfremt der er et lejeforhold mellem ejer / forpagter og klub.

-        Bestyrelsesmedlemmer for en ejerinstitution, hvor klubben holder til, såfremt der er et lejeforhold mellem institutionen og klubben.

-        Klubbens fuldtidsansatte.

 

§9.

Bestyrelsesmøder:

Bestyrelsesmøder afholdes 6-7 gange årligt, men i øvrigt efter behov eller på foranledning af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen indkaldes skriftligt med min. flg. dagsorden:

1.       Godkendelse af referat

2.       Meddelelser fra formanden

3.       Rapport fra formanden

4.       Forretningsudvalg – herunder økonomisk rapport

5.       Sportsudvalg

6.       Juniorudvalg

7.       Eventuelt

 

Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved simpelt flertal, se dog §6A.

Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende og i dennes forfald næstformandens. For at gyldig bestyrelsesbeslutning kan vedtages, må mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer være til stede og deltage i afstemning. Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted.

Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne, og et beslutningsreferat underskrives ved det enkelte mødes afslutning. Ved møder med enkeltpersoner eller offentlige myndigheder m.m. underskrives protokollen af bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøder.

 

§10.

Prokura bestyrelsen disponerer over klubbens midler og varetager dennes trav på bedste måde. Prokura kan meddeles to i foreningen f.eks. formanden/ næstformanden – kassere, der er bemyndiget til at underskrive de dokumenter om køb, salg og anden afhændelse samt pantsætning, som følge af generalforsamlingsbeslutninger, der er truffet herom i medfør af lovens §11.

Der bør ikke meddeles eneprokura.

 

§11

Generalforsamling:

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 31. december. Tiden og stedet for generalforsamlingen skal, tillige med dagsorden og de af bestyrelsen fremsatte forslag, og indkomme forslag, skriftlig meddeles klubbens medlemmer med mindst 14 dages varsel.

Stemmeret har alle aktive og passive medlemmer, der ikke er i kontingentrestance. Det er muligt for forælder/værge at stemme på vegne af ikke myndige børn.

Alle medlemmer fyldt 18 år og derover er valgbare til bestyrelsen, såfremt de har været medlemmer af klubben i mindst 3 måneder.

Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter: (forslag refererer til §8.)

  1.  Valg af dirigent.
  2.  Bestyrelsen aflægger beretning.
  3.  Det reviderede regnskab forlægges til godkendelse.
  4.  Fastsættelse af kontingent
  5.  Behandling af indkomne forslag.
  6.  Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  7.  Valg af suppleanter til bestyrelsen.
  8.  Valg af juniorrepræsentant og juniorsuppleant.
  9. Valg af 2 revisorer of 1 revisorsuppleant.
  10. Eventuelt.

 

Generalforsamlingen træffer bestemmelser om køb, salg og anden afhændelse og pantsætning af klubbens faste ejendom, overgang til selvejende institution m.m. på generalforsamlingen vælges personer ved almindeligt flertal. Øvrige beslutninger ved simpelt flertal, se dog §12 og §15.

Afstemninger foregår ved håndsoprækning med mindre bestyrelsen eller mindst 2 medlemmer kræver skriftlig afstemning, se dog §6B og §6C. står stemmerne lige, er forslaget forkastet.

Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

 

§12.

Lovændring til forandring af lovene kræves en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer. Enhver ændring af lovene skal indberettes til Dansk Rideforbund til godkendelse.

 

§13.

Regnskabsår:

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december

Bestyrelsen skal senest 3 uger forinden generalforsamlingen afgive årsregnskab (driftsregnskab og status) til de af generalforsamlingen valgte revisorer. Årsregnskabet forelægges den ordinære generalforsamling, og skal være forsynet med revisorernes påtegning. Det reviderede skal foreligge 8 dage fra generalforsamlingens afholdelse, og kan rekvireres af klubbens medlemmer tillige med forslag til budget for det kommende år.

 

§14.

Ekstraordinær generalforsamling:

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne anser det for nødvendigt, eller når mindst 20% af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden.

Der regnes med det senest opgivne medlemstal til Dansk Ride Forbund ved beretning.

I sidste tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling finde sted senest 3 uger efter begæringens modtagelse.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 8 dages varsel.

 

§15

Opløsning:

Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer.

Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt flertal.

Eventuelle aktiver skal tilfalde ridesportslige aktiviteter inden for kommunen.

Senest opdateret: Søndag, 05. februar 2017 18:59

Gå til toppen