HomeRideskolenUnderviser

Underviser

Lea Damgaard

 Facebook-IconJeg hedder Lea Damgaard og er en frisk, glad pige som har været bidt af en gal hest siden 4 års alderen ;) Jeg fik min første pony som 4-årig og igennem ponytiden blev der skiftet lidt ud undervejs efterhånden som jeg groede i vejret. I min ponytid red jeg både dressur og spring på klub- og distriktsplan. Da min ponytid sluttede fik jeg muligheden for at købe Skystar en stor, dejlig hest og da begyndte jeg for alvor at interessere mig for dressur. Sky har jeg selv uddannet fra LA plan til Grand Prix, og har startet mange stævner op til Intermediere 1 på distrikts- og landsplan. Desværre satte en skade ved både mig og Sky en stopper for vores mulighed for at starte Grand Prix.

Jeg har fra 2007-2008 arbejdet hos landsholdsrytter Lone Bang Larsen. Hvor jeg fik store erfaringer i at ride og videreuddanne heste. Tiden hos Lone var meget lærerig og har givet mig rigtig meget med i bagagen.

Efter tiden hos Lone har jeg bl.a tilredet og redet ungheste på Stutteri Uno. Det har også været meget lærerigt ikke kun ridemæssigt men har også givet mig en mulighed for at få et indblik i avlsarbejdet og med kåringer osv. Bang Dressage og Stutteri Uno har givet mig så meget positivt med i livet som jeg er rigtig taknemmelig for at have fået muligheden for at opleve.

Derudover har jeg stor erfaring med undervisning. Jeg har efterhånden undervist en del år, og nyder at undervise og videregive min viden omkring ridning og heste og hjælpe hver enkelt rytter og hest.

Jeg glæder mit til at undervise jer alle!

lea1

Lea med hendes Skystar

 

Senest opdateret: Søndag, 13. Juli 2014 16:59

Gå til toppen